Shopping Cart 0 items - 0.00kr. 0

Handelsbetingelser

LÅSESMED OG UDKØRSEL

1. KODNING AF NØGLER

Alle nøgler til bilen skal være tilstede på dagen, da disse skal bruges i forbindelse med kodningen af en ny nøgle. Eventuelle nøgler der ikke er tilstede på selve dagen vil ikke kunne tænde bilen fremover. Sørg derfor venligst for at alle nøgler er tilstede på dagen. CityKeys hæfter ikke for eventuelle nøgler, som du ikke har tilstede på dagen. En omkodning skal genbookes og prisen for at genkode eksisterende nøgle koster 500kr inkl. moms

2. DOKUMENTATIONSKRAV

Har du mistet alle dine nøgler og skal have genskabt en nøgle kræver vi dokumentation på ejerskab (en registreringsattest og billedelegitimation (pas/kørekort) vi genskaber ikke nøglen medmindre denne nødvendige dokumentation kan fremvises. Vi genskaber kun nøglen til ejeren/seneste ejer af køretøjet eller ved eventuel afgivelse af fuldmagt til tredjepart

3. AFBESTILLING AF TID/ANNULERING AF BOOKING

Du kan aflyse/ændre din booking 3 timer inden aftale. Du aflyser/ændre din tid pr. mail. Bemærk, det er ikke muligt at aflyse/ændre sin tid telefonisk. Ved for sen aflysning/ændring, udeblivelse eller ingen kontakt på adressen vil du modtage en faktura på 250kr for kørselsgebyr. Fakturaen sendes pr. post til den oplyste adresse eller din oplyste mailadresse.

4. BETALING VED UDKØRSEL

Ved udkørsel har vi kun mulighed for at tage i mod kontant betaling. Vi har ingen possystem i bilen. Ved enkelte tilfælde kan du betale via MobilePay til vores låsesmed, såfremt opgaven udføres på et sådan sted, hvor det ikke er muligt at betale kontant (rasteplads, landevej og lignende). Du modtager en elektronisk kvittering på dit køb indenfor 24 timer. efter afsluttet opgave. Har du booket en tid på vores værksted kan du betale med betalingskort.

Erhvervskunder modtager en faktura med betaling netto 8 dage fra faktureringsdatoen. Denne faktura tilsendes den oplyste mailadresse ved afgivelse af booking

ORDRER AFGIVET PÅ WEBSHOP

1. BETALING

Ved ordre afgivet på vores webshop modtager vi betaling med kreditkort. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og inkl. moms.

Ved udkørsel og kodning af bilnøgler ved kunden modtager vi betalingen kontant eller på MobilePay. Dette skyldes, at vi i forbindelse med kodningen låser nøglen til din bil og derfor karakteriseres denne vare som et unikt produkt. Betalingen sker forinden overdragelsen af nøgle(r) og du modtager herefter en elektronisk kvittering pr. mail på det udførte arbejde indenfor 24 timer

2. LEVERING

Vi forsøger så vidt muligt at afsende ordre indgået inden kl. 14 samme dag, ordre foretaget efter kl. 14 afsendes den efterfølgende hverdag. Enkelte ordre der kræver modificering sendes indenfor 2-4 arbejdsdage

3. REKLAMATIONSRET

I henhold til købeloven gives der 2 års reklamationsret. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale, afvigelser fra design og/eller fabrikation. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Hver sag afgøres altid individuelt.

Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen. Forkert håndtering indebærer for eksempel forkert opbevaring, der kan give skade, forkert benyttelse af produktet i forhold til den tilsigtede anvendelse m.v.

Du skal reklamere i “rimelig tid” efter du har opdaget manglen/fejlen. Rimelig tid defineres som at være inden for de første 14 dage, efter at varen er modtaget, eller straks efter at fejlen er opdaget. Går varen i stykker på trods af korrekt håndtering af produktet, gælder reklamationsretten.

Vi vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang. Returnering skal aftales på forhånd. Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav.

 

4. REFUSION

Hvis der er tale om refusion, bedes du medsende bankoplysninger i form af reg.nr. og kontonummer, så det aftalte beløb kan overføres til din konto.

Oplysningerne kan uden risiko oplyses pr. mail eller anden elektronisk form, da det ikke er følsomme oplysninger og kun vil blive anvendt til vores opfyldelse af refusionen. Vores e-mails behandles kun af ansatte af virksomheden, som er under tavshedspligt.

5. RETURRET

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop, med mindre der er tale om ibrugtagning. Ibrugtagning forståes ved, at produktet er blevet tilpasset og eller kodet. Vi tager ikke nøgler retur der er eller er blevet forsøgt kodet! Ved disse bortfalder fortrydelsesretten jf. købeloven.

Perioden regnes fra den dag;

  • Hvor du modtager ordren.
  • Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveret enkeltvis eller af flere omgange.
  • Får det sidste parti, eller sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om levering af varer, der består af flere partier/dele.
  • Den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.

Returneringsomkostninger i forhold til fragt er købers ansvar, medmindre der vedlægges returlabels i din forsendelse. Når du returnerer, er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. I pakken skal der vedlægges en kopi af ordrebekræftelsen.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 dage efter købet og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen. Meddelelse om fortrydelse skal gives pr. mail. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give tydelig meddelelse til os angående fortrydelsen. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Du bærer risikoen for beskadigelse af varen fra tidspunktet for varens levering hos dig, og til vi har modtaget den.

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten:

  • Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
  • Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er brudt efter leveringen.
  • Varer, der grundet sin art bliver uløseligt blandet sammen med andre ved levering.
  • Varer, hvor plomberingen er brudt.
  • Udførte ikke-finansielle tjenesteydelser, hvis levering af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført.
  • Udsalgsvarer, hvor der tydeligt er blevet gjort opmærksom på, at der ikke er fortrydelsesret.

Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at undersøge varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, det der ovenfor beskrives, betragtes den som brugt. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens stand og handelsmæssige værdi, når vi får varen retur. For at få hele købsbeløbet retur, er du derfor velkommen til at afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.

Tilbagebetaling

Fortryder du dit køb, får du beløbet, du har overført til os, retur.

I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes det fra købsbeløbet.

Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten.

Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har givet udtryk for noget andet.

Vi tilbageholder tilbagebetalingen af beløbet, indtil vi har fået varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret varen.

6. KLAGE

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives via Klageportalen til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.